Kvinder

Alive.dk Hageman gruppen og New er nogle af de kvindenetværk, der er i Danmark, og som flere og flere kvinder melder sig ind i for at fremme deres forretning eller karriere.

- Der er de sidste 7-8 år sket en markant stigning i antallet af kvinder, der melder sig ind i kvindenetværk. En stigning der er sket i takt med, at vi snakker mere og mere om at netværke, siger blandt andet rådgiver inden for strategi, ledelse og karriereudvikling Soulaima Gourani til Alive.dk.

Dyre kaffeklubber
Hun ser det som positivt, at kvinder gerne vil blive bedre til at netværke, men at kvindeklubberne sjældent er vejen.

- Jeg har været medlem af mange kvindeklubber, men har også meldt mig ud igen. Jeg oplevede, at netværkene er en forlængelse af kaffeklubber, hvor kvinder hovedsageligt støtter hinanden. De udveksler måske lidt erfaringer, men de hjælper modsat mænd ikke hinanden til at få en stor opgave eller hen til de virkelig gode jobs, siger hun.

Samtidig kan det ifølge Soulaima Gourani koste op til 20.000 kroner i kontingent og arrangementer om året at være medlem af en kvindeklub, og så kræver det tid.

Mål med netværk
Hvis man som kvinde vil deltage i netværk, mener Soulaima Gournai, man derfor skal overveje, hvad man konkret kan få ud af det.

- Kvinder kan godt lide de her fællesskaber og hører alle steder fra, at det er vigtigt at være medlem i et netværk. Men vær kritisk og stil krav til hvilke medlemmer der er. Overvej om du kan få noget ud af netværket forretnings- eller karrieremæssigt som kontakter og kontrakter, siger hun.

En måde at få noget ud af et netværk er have fokus på to typer netværk. Et fagligt netværk, hvor man mødes med nogen, der er dygtigere end en selv. Og et professionelt netværk hvor man mødes med nogen, der har andre kompetencer end en selv.

Deltag i netværk med mænd
Derudover er det en god idé at vælge netværk, hvor mænd også deltager.

 - Kvinder udgør kun en lille del af magtens elite i Danmark. Derfor har kvinder også brug for at netværke med mænd. Desuden er kvinder på et vis niveau og har svært ved at komme op over det. Mænd kan hjælpe med at gøre netværket mere forretnings-og karrieremæssigt, siger hun.

Læs også ”Syv nødvendige karriereråd” på Alive.dk.
Eller ” 6 tips: Sådan bliver du den bedste” på Alive.dk.

Se, hvilke historier der er på forsiden af alive.dk lige nu:








Aller Media A/S © 2010 - www.aller.dk