Derfor tager du mere på end din mand
torsdag 5.7.12
- Af Mia Qvist Scheelsbeck, Newsdesk, Aller Media Foto: All Over press
Når vi bliver gift og skilt, får det også konsekvenser for vores vægt, viser undersøgelse
Alive.dk
Ny forskning fra Ohio State University viser, at kvinder tager mere på end mænd, når de bliver gift. Forskerne bag mener, det kan skyldes, at kvinder bliver mere stressede og får mindre tid til motion, fordi de pludselig skal passe børn og hjem.
Generelt tog både mænd og kvinder på, når de blev gift og skilt sammenlignet med deres single-venner, skriver Time.com.
- Det er nok ofte, fordi kvinderne bliver mere afslappede, ikke er på singlemarkedet mere og ikke behøver at leve op til at skulle finde en ny mand. Man siger jo ofte, at man tager fem kilo på, når man træder ind i et forhold, fordi man hygger mere, spiser mere og oftere drikker rødvin, siger Maiken Beck, der er klinisk diætist, til Alive.dk.
Mændene tager også på
Hun understreger dog, at et forhold også går ud over mændenes vægt, men at det kommer an på, hvordan de to parter har levet før.
- Det handler jo om, hvorvidt man stadig motionerer og er bevidst om, hvad man spiser, påpeger Maiken Beck.
Det er da også mændene, der får mest fedt på sidebenene efter en skilsmisse. Både mænd og kvinder tager dog ifølge undersøgelsen på i vægt efter, de er blevet skilt. Også mere end deres gifte venner. Det kan Maiken Beck dog ikke nikke helt genkendende til.
- Vi oplever ofte, at begge parter taber sig, indtil der kommer lidt ro på tingene efter en skilsmisse. Og når de kommer i en nyt forhold, stiger vægten måske igen. Men det er meget svært at sige noget generelt om, for det er jo meget individuelt, siger Maiken Beck.
Det er kvindens skyld
Lina Von Bale, der er parterapeut, peger dog på et helt andet mønster end undersøgelsens resultater gør.
- Der sker ofte det, at mænd bliver undermineret af kvinderne. De bliver mere bløde og presset af kvinderne, og det kan gøre dem triste og få dem til at drikke mere. Så ofte er det ikke kvinderne, der bliver tykke, men det er i stedet mændene, der får en ølmave, fordi han ubevidst bliver påvirket til at ligge og hygge på sofaen i stedet for at være ude og jage. Og så brokker kvinden sig over, manden er blevet tyk, men det er egentlig hendes skyld, siger Lina Von Bale til Alive.dk.
Undersøgelsen brugte data fra mere end 10.000 mænd og kvinder, som var mellem 14 og 22 år, da undersøgelsen begyndte i 1979. De er siden blevet udspurgt om forskellige faktorer. De markante vægtforskelle blev registreret to år efter henholdsvis ægteskabet eller skilsmissen.
Vil du tabe dig nogle kilo, er der mange slankekure at vælge mellem. Få en række bud på Femina.dk
Få ni gode råd til at sætte gang i din forbrænding og kickstarte vægttabet
Se, hvilke historier der er på forsiden af alive.dk lige nu: