Alive.dk Femidom, p-piller eller hormonspiral? Præventions-mulighederne er mange, og det gælder om at finde det, der passer lige bestemt til din alder og det sted, du er i livet som kvinde. Alive.dk har talt med gynækolog Christine Felding om de typer af prævention, der er på markedet i dag og hvem de enkelte metoder henvender sig til.

P-plaster
P-plaster virker på samme måde som p-piller, men er et plaster, som du påfører på kroppen enten på maven, ballerne, overarmen eller den øvre del af kroppen. Du skifter det fra uge til uge og holder nogle dages pause efter tre ugers anvendelse og starter så forfra med brug. Det kan være en udmærket hjælp for de mere glemsomme, at det kun skal huskes en gang hver uge.

P-ring
P-ringen er en bøjelig plastikring, som du skal sætte ind i skeden. Her skal den sidde i 21 dage indtil du holder pause ligesom du ville gøre med p-pillerne. I de første syv dage af din første periode med ringen, beskytter den dig ikke optimalt mod graviditet, og du skal derfor huske at anvende anden prævention.

Minipiller
P-piller indeholder to slags hormoner, men minipiller indeholder kun hormonet gestagen. Minipiller beskytter på samme vis, men har den ulempe, at de giver uregelmæssige blødninger. P-pillerne vil altid være førstevalg, men de kvinder, der er i øget risiko for blodpropper kan have gavn af minipillerne.

P-stav
P-staven sættes ind i armen lige under huden, seks centimeter fra albuebøjningen på indersiden af armen og skal skiftes hvert tredje år. Den er en egnet præventionsmetode til de meget glemsomme og virker, ligesom p-pillerne, ved at afgive hormon, der forhindrer ægløsning

Kondom
Kondomer anbefales til de unge for at undgå klamydiafare, når der er tale om mere spontan sex. Der er mange ulemper forbundet med brug af kondomer, og Christine Felding fortæller, at hun er forbløffet over, hvor mange der klarer sig sikkert igennem ved brug af kondom. Først og fremmest nedsætter det nydelsen for manden og kan lidt populært betegnes som ”at spise chokolade med cellofan på.” Når det er nævnt, så kan kondomet let sprænge, forsvinde eller falde af under samlejet, men gynækologen fortæller, at hun trods alt har oplevet stabile ægtepar, der praktiserer brugen af kondom som deres primære præventionsmetode.

Femidom
Kort fortalt er femidomet en slags kombination af kondom og pessar, som kvinden sætter op i skeden inden samleje. Christine Felding fortæller, at hun ikke har set et femidom i årevis og at brugen af det er endnu mere bøvlet end kondom. Siden det blev opfundet i 1990’erne har det aldrig haft den store udbredelse.

Pessar
Pessaret er en blød gummihætte, der føres op i skeden nogle timer inden samleje. Det har fået en renæssance de seneste år, og bliver ofte brugt af kvinder, der frygter p-pillernes hormonindhold og ikke bryder sig om tanken om spiralen, der sidder permanent i kroppen. Pessaret kan betegnes som en mere naturlig prævention, men er ikke uden bagside, da der samtidig skal anvendes sæddræbende creme for at opnå fuld effektivitet. Da pessaret skal sættes op inden samlejet, skal du også være lidt på forkant med begivenhederne.

P-piller
P-piller indeholder hormoner, som hæmmer ægløsningen, og er det mest anvendte præventionsmiddel i Danmark. Ifølge Christine Felding er det en fantastisk nem og sikker præventionsform. Der har været megen debat omkring risikoen for at få blodprop som en bivirkning af pillerne, men ifølge gynækologen sker det så sjældent, at der ikke er nogen oplagt grund til at gå udenom p-piller. Til gengæld nedsætter pillerne menstruationssmerter og forhindrer forskellige kræftformer i at opstå. De helt unge piger fungerer dog knap så godt med pillerne, som de ofte glemmer at tage, og det anbefales heller ikke, at du tager p-piller, hvis du ofte starter og stopper med dem i takt med, at kærester kommer og går.

Hormonspiral
Hormonspiralen er et uovertruffen præventionsmiddel til de kvinder, der har født, døjer med kraftige menstruationer eller migræne. Spiralen sættes op af din læge og virker ved, at den giver ægget dårligere kår for at sætte sig fast og forhindrer sædcellerne i at trænge igennem. Den skal udskiftes hvert femte år.

Kobberspiral
Kvinder, der oplever en normal og regelmæssig menstruation kan have gavn af kobberspiralen. Den sættes op på samme måde som hormonspiralen og afgiver herefter en lille smule kobber, der reducerer sædcellernes bevægelse og ægget i at sætte sig fast. Den skal også udskiftes hvert femte år.

Sterilisation
Sterilisation er et operativt indgreb, hvor passagen gennem æglederen bliver lukket af, så hverken æg- eller sædceller kan passere. Du skal være over 25 år ifølge loven, for at få foretaget indgrebet. Det anbefales, at du kun får det udført, hvis du er sikker på, at du har fået de børn, som du skal have. Hvis du er helt afklaret med det, så er det en fremragende præventionsform, men du skal altid se sterilisation som en endegyldig beslutning.


Ung, gammel, mor eller bedstemor. Vi skal alle sammen sikre os mod uønsket graviditet og kønssygdomme. Læs hvilken prævention, der passer til lige præcist dit behov på oestrogen.dk

Amning beskytter mig helt sikkert mod graviditet, tænker du måske. Men sådan forholder det sig ikke, og det er derfor vigtigt, at du bruger prævention også i ammeperioden. Læs mere på oestrogen.dk

Tjek dit parhoroskop og få styr på forholdet

Se, hvilke historier der er på forsiden af alive.dk lige nu: