Prinsesse Marie – En moden prinsesse
mandag 14.5.12
- Af Britta Bjerre, Soendag.dk Aller Media.
I år er det ti år siden, Marie og Joachim så hinanden første gang
Kort om Marie
- Født 6. februar 1976 i Paris.
- Far: Alain Cavallier, tidligere reklamebureaudirektør. Mor: Francoise Grassiot, hotelejer. Parret er fraskilt.
- Gik på kostskolen, Beau-Soleil International Boarding School i Villars i Schweiz fra 1989 til 1993, hvor hun tog sin studentereksamen.
- Studerede økonomi på universitet i Geneve fra 1994 til 1995.
- Studerede erhvervsforhold og økonomi på Babson College i Boston i Massachusetts fra 1995 til 1997.
- Bachelor of Arts fra Marymount Manhatten College, New York, 1997 til 1999.
- Efter universitetsstudierne arbejdede hun som international marketing koordinator hos reklamebureauet DoubleClick Inc i New York.
- Flyttede tilbage til Paris i 2002 og fik arbejde i reklamebureauet Media Marketing.
- Assistent for direktøren i Reuters finansielle nyhedsbureau Radianz i Geneve i 2004.
- Var fra 2005 og frem til ægteskabet med prins Joachim direktionssekretær i ING Numismatic SA
Alive.dk Prinsesse Marie og prins Joachim lod i denne weekend deres andet barn døbe, og det er næsten på datoen fire år siden, de to giftede sig. Franske Marie er blevet dansk, bor i Møgeltønder og passer sin familie og sine prinsesse-pligter.
Hun var 31 år, da hun i oktober 2007 blev officielt præsenteret som prins Joachims forlovede. I dag er hun 36, mor til to. Der er ’noget’ over hendes udstråling. Eller rettere der er kommet ’noget mere’. En slags modenhed, som ikke alene handler om at være blevet fem år ældre og have fået to børn, men måske nærmere er et billede på, hvordan det ser ud, når man finder sig selv i det liv, der ligger og kalder på én.
Mødtes for ti år siden
Gift blev de den 24. maj 2008 i Møgeltønder Kirke. Men i år er det faktisk ti år siden, Marie og Joachim så hinanden første gang.
Marie var single dengang. Joachim var gift. Hun var i et vadested i sit liv. Han var også i et slags vadested, hvis ellers man kan kalde et ægteskab, der senere skulle vise at krakelere, for dét. Der var ikke andet imellem dem til det jagtselskab end god kemi.
Men som Marie så smukt sagde det i det første store interview, parret gav efter forlovelsen:
– Det var næsten som et tegn, eller i hvert fald som et meget besynderligt tilfælde, at vi skulle mødes i den periode. Hvordan skulle man ellers synes andet?
Først da Joachim et par år senere er på vej ud af sit ægteskab, genoptager han kontakten med Marie. Resten af historien er den velkendte: Et dansk par på ferie i Avignon i Frankrig spottede prins Joachim, der stod ret så tæt sammen med en køn brunette. Parret knipsede med kameraet og sendte billedet hjem til Se og Hør.
Hvordan Marie vælger at blive brugt og at bruge sig selv fremover skal blive spændende at følge.
Kilde: kongehuset.dk
Se galleriet med Prinsesse Marie i både arbejdstøj og brudekjole på soendag.dk
Læs om Marie Cavalliers første år som prinsesse på soendag.dk
Se, hvilke historier der er på forsiden af alive.dk lige nu: