Alive.dk For nogle år siden fik kunstneren Tal R den idé, at skifte læderet i Arne Jacobsens verdensberømte stol, "Ægget" ud med patchwork i alle mulige farver og variationer. Stofferne er hentet fra alverdens lande, og der er nu blevet lavet 50 stole, som møbelfirmaet Fritz Hansen har vist på udstillinger over hele verden.

Tirsdag blev de præsenteret for kronprinsparret i Sao Paulo i Brasilien, og Frederik og Mary var meget begejstrede.

Tal R er en god ven af Frederik, så ud over oplevelsen med de mange farvestrålende variationer af ’Ægget’, fik Frederik og Mary også en længere snak med Tal R, som i øvrigt er en af de kunstnere, der var med til at udsmykke kronprinsparrets palæ på Amalienborg. Hans billede hænger i Frederiks private kontor.

De 50 ’Ægget’-stole er udstillet på MuBE i Sao Paulo, et museum der er kendt for sin skulptursamling.

Kronprinsparrets program i Brasilien varer til og med fredag.

Frederik måtte hive Mary op af ’Ægget’. Se de sjove billeder af kronprinsparret og ’Ægget’ på Billedbladet.dk

Se billeder af Marys fantastiske forvandling i de seneste mange år på Billedbladet.dk

Se, hvilke historier der er på forsiden af alive.dk lige nu:







Aller Media A/S © 2010 - www.aller.dk