huslige pligter

Alive.dk Her kommer fatter med kost og med spand … og med et smil på læben.

En britisk undersøgelse af over 1.000 familiefædre foretaget af Lancaster University School of Management viser, at mænd bliver mindre stressede og gladere, når de tager aktiv del i de huslige pligter.

Happy wife - happy life
Parterapeut og sexolog Hanne Kaas genkender fænomenet med de glade husfædre fra sin praksis, hvor hun hvert år hjælper masser af par ud af kriser, der ofte drejer sig om initiativ og ansvar i husholdningen.

– Jo mere initiativ manden tager i husholdningen, jo gladere bliver kvinden, fordi hun føler sig værdsat og elsket. Hun tænder derfor mere på ham, og han tænder mere på hende, fordi hun ikke evig og altid brokker sig. Det fører til mere sex. Og sex gør mænd glade, siger Hanne Kaas til alive.dk.

Men han skal kunne finde ud af at svinge moppen ordentligt for at det har den rette virkning hos kvinden. Og det er langt fra alle mænd, der kan bryste sig af at komme ordentligt ud i alle kroge.

En ny undersøgelse foretaget af Interresearch for Søndagsavisen viser nemlig, at 20 procent af de danske kvinder tjekker mandens rengøringsarbejde efter.

Kvinder skal slippe kontrollen
Hanne Kaas påpeger dog, at det ikke altid er nemt for manden overhovedet at få lov til at tage initiativet. Kvinden vil simpelthen styre for meget.

– Kvinden skal give slip på ansvaret og give manden plads til at tage initiativet. Mænd skal bruge lidt mere tid end kvinder. Ofte beslutter kvinden sig for, at det er NU, der skal gøres rent. En mand har brug for mere tid. Han skal ligesom sætte sig op til det.
 
– Derfor ender kvinden ofte med at blive utålmodig. Så indtager hun martyrollen med et fornærmet ”Det er også lige meget; så gør jeg det bare selv”, siger Hanne Kaas.

Kvinde, bland dig udenom
En anden hyppig fejl, kvinder ofte begår, er at blande sig. Det kvæler ethvert initiativ.

– Når manden tager initiativ til husligt arbejde, så skal det være på hans egne præmisser. Dvs. i hans tempo og på hans måde. Ikke noget med at kigge over skulderen, når han støvsuger, for så at kommentere indsatsen og påpege manglerne, siger parterapeuten.

Læs også:

Se, 5 andre ting mænd kan gøre for at få mere sex, på Femina.dk

Finanskrisen dræber sexlysten

Se, hvilke historier der er på forsiden af alive.dk lige nu:








Aller Media A/S © 2010 - www.aller.dk