Alive.dk Præstationsangst dræber orgasmen
Jeg kan altid få orgasme når jeg er alene, det var faktisk sådan, jeg lærte at få orgasme, da jeg var omkring 16 år – med håndbruseren! Det varierer lidt, om jeg får orgasme med min partner. Ved oralsex kan jeg altid komme, men nogle gange tager det længere tid end andre. Det afhænger nok af, hvor liderlig jeg er. Men når jeg først har fået en orgasme på den ene eller anden måde, kan jeg ikke få flere, fordi min klitoris bliver så følsom. Jeg kan for det meste få orgasme ved samleje, men kun når jeg sidder ovenpå ham. Jeg tror, det virker for mig, fordi G-punktet bliver stimuleret samtidigt med den gnidende bevægelse på klitoris. Men dette kunne jeg heller ikke i starten af vores
forhold. Jeg tror, der gik nogle år, før jeg fik orgasme ved samleje. Manglende klimaks hænger for mig meget sammen med min psykiske tilstand og præstationsangst overfor min partner. Når jeg stræber efter at få en orgasme, går det somme tider galt, og så er der ingen orgasme til mig. Når jeg føler mig ’presset’ til at opnå klimaks, går det slet ikke! Når det sker, kan jeg godt finde på at onanere selv, hvor jeg så også får klimaks. Dette forstår min mand godt. Han kender mig og ved, hvorfor det går galt, så det har vi snakket om.
Helene, 37 år

Koncentrér dig om din vejrtrækning
Jeg har aldrig haft svært ved at komme, når jeg var alene. Kun stress har kunnet holde mig fra at komme. Især hvis jeg ikke har kunnet finde fokus på mig selv pga. alt muligt andet, der foregik i mit liv. Jeg har haft en on/off partner igennem de sidste 10 år. De sidste 5 år har jeg altid kunnet komme. Det har uden tvivl noget at gøre med, at vi er blevet ældre, og at han kender mig bedre og bedre og ved, hvad der virker og ikke virker. Der har været mænd, hvor jeg ikke har kunnet komme, og det gennemgående har været, at de ikke har givet sig tid til at lade mig fokusere og slappe af – og at jeg ikke har stolet nok på dem. Mit råd til andre kvinder er: Slap af, og vær ikke bange for at være egocentreret, når det kommer til orgasmen. Og skift stillinger – virker det ene ikke, så virker det andet måske. Slapper du bedst af, når han ikke kan se dig i øjnene, så gør det bagfra, eller luk øjnene. Og det vigtigste af alt: Koncentrér dig om din vejrtrækning. Helt ned i maven og ud igen. Så skal det nok ske på et tidspunkt.
Helene, 30 år

Det er bedst, når jeg rider ham
Vi har haft nogle perioder, hvor jeg ikke har fået orgasmer, når vi har dyrket sex. Men vi er kommet over det, og nu er den der næsten hver gang, med eller uden legetøj. Jeg valgte at investere i en dildo til rigtig at tænde op og starte med, og den er bare god. Det gør lige en ekstra liderlig, når man skal til at have den ægte vare. Jeg har nemmest ved at få orgasme, når jeg rider min kæreste, og han nyder det heldigvis lige så meget som mig. Det er rigtig dejligt, når han viser omsorg for min bryster og klapper mig hårdt på balderne.
Dorte, 24 år

Vi snakker om det
Jeg ved, hvilke punkter man skal røre på min krop for, at jeg får det rigtig godt og er tæt på at få orgasme. Dog er jeg ikke altid lige god til at overgive mig til orgasmen, og beder min partner om at stoppe. Han kender mig til gengæld utrolig godt, så han ved, at det ikke har noget med ham at gøre, men at det er et psykisk spil inde i mig. Vi prøver løbende at blive bedre til at tackle situationerne og snakke om, hvad vi kan gøre for, at det bliver rigtig godt for os begge to. Jeg tror, det er vigtigt, at man leger med sig selv eller man giver sig god tid med sin partner, så man finder ud af, hvilke punkter på ens krop, som er ekstra følsomme og kan være med til at udløse en orgasme. Når man først har fundet dem, kan man nemmere overgive sig til at nyde sexlivet i stedet for at ligge med dårlig samvittighed over, at man ikke kan komme.
Lotmus, 20 år

Man skal kende sin egen krop
Jeg har onaneret, siden jeg var 8-10 år. Jeg kommer, når jeg onanerer, gerne med legetøj, massagebruseren, fingrene, til pornofilm og erotiske noveller. Jeg kan få orgasme med min partner, når han slikker mig. Jeg benytter billeder i hovedet, fantasier eller pornofilm – eller onanerer foran ham, imens han rører og nusser mig. Jeg har dog aldrig oplevet en orgasme kun ved indtrængen. Man kan ikke forvente at få orgasme med en partner, hvis man ikke kan give sig selv en orgasme. Derfor skal man kende sin krop, lære at give slip, lytte til hinanden, være ærlige og åbne om ønsker og fantasier. Vi er f.eks. gode til at skrive frække beskeder til hinanden, holde hinanden til ilden, huske den gensidige nydelse og at gøre sig lækre for hinanden, komplimentere hinanden – og huske, at voksentid er et must.
Sus, 40 år


Har du nogensinde fantaseret om, at urinsex kunne være noget for dig? Bliv klogere på det forbudte univers på tidenskvinder.dk

Bindelege kan måske være løsningen for jer til at opnå større nydelse ved sex. Læs guiden til hvordan på tidenskvinder.dk

Se, hvilke historier der er på forsiden af alive.dk lige nu:







Aller Media A/S © 2010 - www.aller.dk