Charlotte Bircow
En sund livsstil er et godt udgangspunkt, når man er ramt af kræft, mener Charlotte Bircow.

Alive.dk Tager du nogen former for medicin eller kosttilskud?

Jeg tager ikke noget medicin lige nu, men jeg tager en vitamin- og en kalktablet hver dag, fordi det er svært at få det hele igennem kosten. Jeg veksler desuden mellem fiskeolie og hørfrøolie, fordi de er rige på Omega 3. Dagligt laver jeg også min egen juice med blandt andet broccoli, spinat og æbler.

Hvad er det værste du har fejlet?
Jeg har aldrig fejlet noget før, så det værste må være det her (Charlotte Bircows brystkræft red.), og før har jeg nærmest aldrig været forkølet. Men jeg må helt ærligt sige, at kræften ikke har været så slem. Før når jeg tænkte på den slags har det været med frygtelig meget angst, og der er jo også mange, der dør af det, men også mange, der overlever. Det handler om at tænke positivt og spise sundt. Jeg har da haft et par bræk-dage og lidt nervepåvirkninger i finger og tæer, som jeg har måttet tage en Panodil for, men det har også været det. I forhold til det jeg troede om kræft, er der en verden til forskel. En sund livsstil er et godt udgangspunkt.

Har du fået en kosmetisk operation eller overvejer du det?
Hvis du har set mit billede på forsiden efter kemoen, så tror jeg, at de fleste ville sige, at jeg trænger til noget kirurgi, haha. Men jeg synes, at man skal være påpasselig med den slags, og at det er vigtigt at beholde sit udtryk. Kroppen udskiller jo selv affaldsstofferne, hvis man bevæger sig. Jeg gider da ikke at se grim ud, så jeg ville da få rettet på noget, hvis det ikke var som det skulle være. Men rynker lægger sig jo også alt efter, om man smiler eller ser sur ud, synes jeg.

Har du nogensinde haft en psykisk lidelse?
Jeg har da haft stress, men på en positiv måde. Livet går jo op og ned, og så handler det om at tackle det. Modgang gør stærk, synes jeg. I de tilfælde har jeg løbet en ekstra tur for at få luft til tankerne, og det gør, at man bliver fri af lykkepiller. Når man løber, er man jo faktisk i en optimal tilstand, selv om man ikke lige synes det, og man bliver bedre til at tackle situationerne. Jeg bruger også dybe vejtrækninger som et værktøj. Så er jeg gået lidt til side og har brugt tid på at falde lidt ned.


Tjek dit horoskop for i dag

Charlotte Bircow er en kvinde med mange jern i ilden.  Læs hendes råd til, hvordan du tænker, træner og spiser dig sund på femina.dk.

Hun er også kendt som fitness-dronningen over dem alle. Få de gode råd til at få en helt flad mave på oestrogen.dk.

Se, hvilke historier der er på forsiden af alive.dk lige nu:







Aller Media A/S © 2010 - www.aller.dk