Alive.dk Danmark er blandt 39 lande, det land som har flest 11-, 13- og 15-årige, som på en eller anden måde har gjort noget for at tabe sig. Men samtidig er Danmark et af de lande, der faktisk har færrest overvægtige i den aldersgruppe. Det viser en undersøgelse lavet af HBSC (Health Behaviour in School-aged Children), som Verdenssundhedsorganisationen, WHO offentliggør i dag.

Unge piger på slankekur
Det er primært de danske piger, der i undersøgelsen svarer, at de på den ene eller den anden måde har prøvet at tabe sig. 27 % af de 11-årige, 37 % af de 13-årige og 37 % af de 15-årige. Til sammenligning er det kun 6 % af de svenske piger på 11 år, der svarer det samme.

Og selvom mængden af drenge, der har kæmpet med vægten, er mindre, så er tallet alligevel dobbelt så stort, som i vores nabolande.

Mange synes, de er for tykke
Undersøgelsen bygger på de unges egne svar, og de blev også spurgt, om de synes, de er for tykke. Her svarer 42 % af 13-årige danske piger og 25 % af 13-årige danske drenge, at de synes, de er for tykke.

Rapporten om 11-15-åriges sundhed og trivsel blev offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen, WHO, SIF har udarbejdet de danske tal.

Se undersøgelsen her


Se hvordan du giver dit barn sunde spisevaner på femina.dk

Se, hvilke historier der er på forsiden af alive.dk lige nu:







Aller Media A/S © 2010 - www.aller.dk