Alive.dk Uoverensstemmelse mellem det naturlige søvnmønster og vores arbejdsskemaer fører til søvnmangel, fordi folk tvinges til at følge et søvnmønster, som er unaturligt for kroppen. Og jo større uoverensstemmelsen er, jo større risiko er der for, at personen tager på i vægt, viser ny forskning.

- Vi er biologiske væsener, og vi har et biologisk ur, men de fleste af os ignorerer det biologiske ur, siger undersøgelsens forsker, Till Roenneberg fra universitetet i München, til livescience.com.

Søvnmangel feder
Undersøgelsen viste, at for hver times uoverensstemmelse der var mellem det naturlige søvnmønster og det forcerede, oplevede nogle, at de var 33 procent mere tilbøjelige til at have et højt body mass index (BMI). Det var dog primært tilfældet for de forsøgspersoner, som allerede havde et BMI, der var højere end normalt.

- Folk der er vågne om natten, spiser ofte højere fedt- og sukkerholdige fødevarer, og har en større appetit, siger Jamie Zeitzer, en assisterende professor ved Stanford University, der studerer døgnrytme og søvn til livescience.com.

Vi er mere indendørs
Kroppens naturlige søvnmønster bliver påvirket af dagslys, men de færreste befinder sig særligt længe i dagslys i løbet af en dag.

- Det indendørs lys, som mange af os tilbringer det meste af vores dag i, er meget svagere end naturligt lys. Resultatet bliver, at det indre ur skydes til senere, og får os til at vågne og sove senere på dagen, siger Till Roenneberg.

Han anbefaler, at arbejdspladserne gør arbejdstiderne mere fleksible. På den måde vil man få medarbejdere, der er mere glade og produktive, og det vil nedsætte fraværsomkostningerne.

Kilde: Livesciense.com


Sex uden orgasme kan også ødelægge din søvn. Læs hvorfor på femina.dk

Så hvordan får du den rigtige søvn? Se Birgitte Nymann giver gode råd på femina.dk

Se, hvilke historier der er på forsiden af alive.dk lige nu:







Aller Media A/S © 2010 - www.aller.dk